You are here: Talenthold

Grevindernes Talenthold

Minimize

Grevindernes eget Talenthold

 

 

- - - det skal være sjovt at blive god

 

Grevindernes Talenthold er for gymnaster, der vil dygtiggøre sig til at komme på  Grevindernes Elitehold. Holdet består af 40 piger i alderen 6 til 14 år og træner 3 gange om ugen i 2 timer.

Holdet deltager i mange opvisninger og træningsture gennem året.

Gymnaster på holdet får udleveret gratis tøj til alle aktiviteter - holdet støttes økonomisk, gennem holdkontoen, men også fagligt med en stor stab af ledere der oftes har eller er på vores elitehold, der er med til at sikre, at gøre pigerne klar til en dag at komme på eliteholdet. 

Du skal være opmærksom på, at det ikke vil lykkes alle at komme videre til Eliteholdet.

 

 

Glæden er motivation til at blive dygtig

 

Vigtigst for vores unge gymnaster er glæden ved at komme til træning, så timerne skal være med fuld fart og med grin og humor, men samtidig skal holdets disciplin skabe rammer, der sikrer, at pigerne bliver blandt de bedste gymnaster i Danmark. Vi har mødepligt og leveregler som vi alle arbejder under.

Vi forsøger samtidig at gøre gymnasterne klar til Eliteholdet - både på det gymnastisk høje niveau det nu kræver og med fast hjemmetræning hver dag året rundt, ugentlig løbetræning og sund kost - men også på det personlige plan med modenhed og træning i at rejse på mindre ture og træningslejre, og lære vigtigheden i sammenhold, kammeratskab og opførsel, før man kan rejse med Eliteholdet. Vi forsøger på alle måder at gøre forældre og gymnaster klar gennem vores "Grevinde bobble" til de mange oplevelser der er med Eliteholdet.

 

 

Det skal du kunne for at komme på Talentholdet

 

Det vigtigste for at komme på Grevindernes Talenthold er, at du brænder for at komme på Grevinderne - dvs. at du elsker at springe, danse, optræde og kan lide at træne mange timer om ugen. Du skal være selvstændig og kunne være afsted til træning uden din mor og far skal være i træningssalen og være klar til at kommer på nogle træningsweekender

Desuden er det vigtigt, at du - og din familie - har tid til at passe alle træningerne, opvisningerne 

Gymnastisk er det vigtigt at kunne stå godt på hænder, være smidig ( spagat og split ) og være god til balancer. Som springer skal du kunne lave flotte tempi møller samt have stiftet bekendtskab med de 3 grundspring: flik-flak, kraftspring og forlæns salto - resten skal vi nok lære dig.

Vores erfaring siger, at jo tidligere en pige viser interesse og glæde ved gymnastik, jo bedre vil det være at komme til prøvetræning. Du kan godt prøve et par år i træk - hvis du ikke er klar den første gang, så er du det måske anden gang. Vi har piger der begynder på Talentholdet som 6 eller 7 årige.

 

 

Sådan kommer du på Talentholdet

 

En gang om året ( juni måned ) inviterer vi til 2 prøvetræninger. Det er ganske alm træninger hvor vi med Grevindernes normale lederteam kikker på pigerne samtidig med at vi har et par gode træninger. herefter sender vi fra Grevinderne svar til alle gymnaster om hvem der er plads til i år og tilbyder de andre at komme igen næste gang der kaldes til prøvetræninger. Man skal tilmelde sig prøvetræningerne og kik på vores hjemmeside her eller på Facebook under Grevinderne international Show team for at finde frem til hvor og hvornår man tilmelder sig prøvetræningerne. Ekstraordinært vil der i begyndelsen af 2018 være en ekstra prøvetræning for nye talenter. 

Du kan også skrive til Allan@Grevinderne.dk for besked.


 



Thursday, February 25, 2021
Register  Login